Der er flere ting der afgør, hvilke links der kommer med i NyhedsNet.
Mange links på NyhedsNet har fået karaktergivning i form af 1-5 stjerner til venstre for selve link'et. Denne karakter gives på baggrund af en samlet vurdering af nyhedernes omfang, aktualitet og tilgængelighed. 1 stjerne er et udtryk for, at nyhedsmediet nærmest håner dets læsere ved fx blot at lægge en enkelt artikel ud om dagen, 5 stjerner gives normalt når der er en fuld udgave af en avis eller et blad at finde på nettet.
Endnu er det langt fra alle links der har fået karakter, men det er planen at det kommer efterhånden. At der ikke står nogen stjerner ved et link, er således ikke udtryk for bundkarakter (mindste karakter er 1 stjerne).
Sammen med stjernerne er der også angivet andre symboler. Et lille flag viser det sprog, det pågældende website er på (hvis det er flere, vises flaget for det mest internationale af de tilbudte sprog). Steder, der kræver en gratis registrering, er desuden markeret med
. Koster registreringen penge, er symbolet
benyttet. Er der intet symbol, kan man frit benytte sig af servicen.
Enkelte links er fremhævede. Fremhævede links er en reklamemulighed på NyhedsNet, og har intet at gøre med kvaliteten af linket - det er stjernerne der viser dette. Fremhævede links gives gratis til kristne nyhedsmedier, men ethvert link, der i forvejen er optaget på NyhedsNet, kan fremhæves mod betaling. Kontakt os for at høre mere om denne mulighed. Sammen med bannerreklamer udgør de det eneste, det på nogen måde er muligt at købe sig til på NyhedsNet. Det kan ikke lade sig gøre at købe sig til flere stjerner, en bedre beskrivelse eller mod betaling at få optaget et ellers afvist link.
Hvis du kan bruge HTML designet til noget, er du velkommen til at kigge på det og blive inspireret. Men enhver form for kopiering af linksamlingen er strengt forbudt og et groft brud på Loven om Ophavsret. Ønsker du at bruge et eller andet på siderne, så skriv og spørg om lov!
NyhedsNet kontaktes bedst pr. e-post, brug formularen.
